filmkavalkaden

Siden L. Frank Baum skrev 'The Wonderful Wizard of Oz' i år 1900, har den været én af de bedst kendte og mest elskede historier i verden - ikke mindst takket være MGMs klassiske musical fra 1939. Lidt imod sin vilje endte Baum med at udvikle Oz til en kæmpefranchise med teater, film, tegneserier, noveller og i alt 14 romaner. Efter hans død fortsatte andre forfattere i samme spor, og en lang række film og serier kom til at fortolke universet mere eller mindre frit, særligt efter de første bøger kom i public domain i midten af 50'erne. I forbindelse med biografpremieren på Disneys nye prequel 'Oz the Great and Powerful' præsenterer vi en kavalkade over 10 vidt forskellige Oz-film, der spænder over næsten 100 år.

Den sort/hvide stumfilm Selvom musicalen fra '39 er den mest kendte filmatisering af ‘The Wonderful Wizard of Oz’, er den langt fra den første. Forfatteren L. Frank Baum nåede selv at være involveret i et par filmproduktioner, og efter hans død i 1919 tog hans ældste søn L. Frank Baum, Jr. over med sit engagement i ‘The Wizard of Oz’ fra 1925, som dog først og fremmest var komikeren Larry Semons projekt; han producerede, instruerede og skrev historien, som ligger uendeligt langt fra sit forlæg, men til gengæld gav Semon muligheden for at gøre Scarecrow til hovedperson i en rolle, han naturligvis også selv påtog sig. Denne gang er Dorothy en forsvunden dronning fra Oz, der som spæd blev kidnappet til Kansas af premierminister Kruel og hans ambassadør Wikked. Fugleskræmslet, blikmanden og løven er bare arbejdsmænd fra Kansas, som ved ankomsten til Oz klæder sig ud. Et element, som jo faktisk blev genbrugt med modifikationer i musicalen. Den sort/hvide stumfilm er foruden periodens charmerende falden-på-halen-komik fyldt med flotte effekter, da Larry Semon også var animator. Filmen er lovligt tilgængelig på nettet, da den ligesom de andre stumfilmsudgaver er i public domain. JP

En hjertevarmende klassiker  1939s 'The Wizard of Oz' var det fjerde forsøg på at bringe L. Frank Baums fortælling om den vidunderlige troldmand fra landet Oz til filmmediet. Fjerde gang synes i dette tilfælde at være lykkens gang, i hvert fald hvis man måler ud fra popularitet. Victor Flemings technicolor musical-eventyr er en visuel perle, som har gjort sit indtryk på mangt en seer og fortsætter med at fungere fremragende; selv for moderne seere. Filmen har sat sit klare aftryk på populærkulturen og både filmens replikker, historie og karakterer er blandt de mest citerede. Derudover er sangene naturligvis ikke at forglemme, hvor 'Somewhere over the Rainbow' er en af de mest mindeværdige “hvor-hører-jeg-mon-til” sange nogensinde. Selvom enkelte af filmens øjeblikke kan fremstå en smule for sukrede, her tænker jeg særligt på Dorothys ankomst til Oz, er det snart sagt umuligt ikke at lade sig charmere af karaktererne og blive oprigtigt rørt i filmens slutning. Samtidig har den en lune, der gør den til et perfekt stykke eskapisme. MS

Den tyrkiske troldmand fra Oz Dette er uden sammenligning den mest syrede Oz-filmatisering! 'Ayşecik ve Sihirli Cüceler Rüyalar Ülkesinde' eller for de knap så tyrkiske; 'Little Ayşe and the Magic Dwarfs in the Land of Dreams' er en billig, billig produktion fra 1971, som genfortæller historien om Dorothys (eller i dette tilfælde Ayşes) rejse til landet Oz (en gennemsnitlig tyrkisk skov uden overflødigheder som Yellow Brick Road eller regnbuer) og Emerald City (se billedet!) Inden denne version af Oz-bogen havde Ayşe, i skikkelse af børneskuespillerinden Zeynep Değirmencioğlu, været på rejse i omkring 30 film over en periode på 10 år, og flere af disse film var nyfortolkede versioner af amerikanske film som ‘Pollyanna’ og ‘Snehvide og de Syv Dværge’. “Turkish Wizard of Oz”, som den kaldes, er blevet et kultfænomen i fankredse, og det er i sandhed en speciel oplevelse - ikke mindst fordi den kun findes i en YouTube-version undertekster. JP

Den "officielle" fortsættelse Hal Sutherland havde haft en fortid hos Disney, inden han blev instruktør på det nystartede animationsstudie Filmation i starten af 60'erne. 'Journey Back to Oz', som var Filmations første tegnefilm, blev påbegyndt i 1962, men pengene slap op, og derfor blev produktionen sat i bero. Først nogle år efter, da man havde oparbejdet en stabil indtjening ved at lave scifi- og superhelte-serier til tv, blev 'Journey Back to Oz' gjort færdig med premiere i 1972. Den er blevet omtalt som eneste officielle fortsættelse til musicalen fra 1939, og selvom det ikke er sandt (der er ingen "officiel" fortsættelse i den forstand), er det nok den film, der passer bedst ind i kontinuiteten. I filmen vender Dorothy og Toto tilbage til Oz for at redde Scarecrow fra den onde heks Mombi. Undervejs får hun to nye venner i græskarhovedet Jack og karrusselhesten Woodenhead. 'Journey Back to Oz' er løst baseret på L. Frank Baums anden Oz-bog; 'The Marvelous Land of Oz', og en skæg detalje er, at Judy Garlands datter, Liza Minnelli, denne gang lægger stemme til Dorothy. JP

Den funky, afroamerikanske troldmand fra Oz Instruktøren Sidney Lumet ønskede at lave en ny filmatisering af 'The Wonderful Wizard of Oz', som ikke på nogen måde skulle kunne linkes til musicalen fra 1939. Lumet udtalte, at 'The Wiz' (1978) skulle være en unik oplevelse, og han fik ret! En musicalfortolkning med udelukkende afroamerikanere på rollelisten, og hvor handlingen er flyttet fra århundredeskiftets Kansas til 70'ernes funky New York-streets med Oz som en neon-futuristisk og til tider dystopisk udseende Big Apple. Grundlæggende er historien den samme som sædvanligt, blot bliver den fortalt på en måde, som aldrig er set hverken før eller siden (i hvert fald ikke i filmens verden, men faktisk var 'The Wiz' en filmatisering af en populær Broadway-musical fra 1975) 'The Wiz' er en vanvittigt fantasifuld og lækkert svingende musical, og selvom det ikke er helt fortjent, at den fik så hård en medfart af kritkerne og floppede fælt ved billetlugerne, har den bestemt sine fejl, som blandt andet omfatter en 30-årig Diana Ross i hovedrollen som lille Dorothy og en alt for lang spilletid på over to timer. JP

Den japanske anime-version Hvis man søger en præcis fortolkning af ‘The Wonderful Wizard of Oz’, er det tætteste man kommer nok anime-produktionen ‘The Wizard of Oz’ fra 1982. Som en af de eneste filmatiseringer siden 1939 baserer denne sig (næsten) kun på bogen og indeholder så godt som ingen referencer til musicalen, som ændrede markant på flere detaljer. Én af ændringerne var naturligvis Dorothys rubinrøde sko, som i bogen var sølvfarvede - og lige præcis denne detalje er som den eneste inddraget i anime-filmen. Faktisk var skoene først farvet grå, men for at skabe en smule samklang med den populære musical, lavede man det om inden premieren. I anime-filmen minder Oz om en middelalderlig eventyrverden med skove og marker og selvfølgelig Yellow Brick Road, modsat det kunstige fjolle-land man ofte ser. Som anime-projekt er ‘The Wizard of Oz’ ikke interessant, fordi den mangler de seje designs, som gør japansk animation unik. Men den er sjov, fordi den især hen mod slutningen er så langt fra de Oz-film vi kender - men altså tættere på bogen. I øvrigt er der et par catchy disco-sange undervejs, som også gør ‘The Wizard of Oz’ værd at tjekke ud. JP

Dyster og særegen fortsættelse Selvom Walter Murchs film ‘Return to Oz’ først er skabt i ‘85, samler handlingen op blot et halvt år efter begivenhederne i MGM-klassikeren. Her mødes vi af en overraskende virkelighed, der er fulgt ovenpå begivenhederne i den første film. Dorothy (nu spillet af Fairuza Balk) sidder fast i sine oplevelser fra Oz, og det i en sådan grad, at hendes tante beslutter, at hun må til en specialist for at deltage i eksperimentelle elektrochok behandlinger. Det er ikke så lidt fascinerende, at Disney valgte at producere denne dunkle fortsættelse, som baseredes på to af de mange fortsættelser til den oprindelige bog af L. Frank Baum. Tematikkerne, karakterdesignet og det filmiske håndværk læner sig til tider mere op ad horrorgenren end af familiefilmen. Med alt det sagt er filmen i allerhøjeste grad engagerende. Mens fortsættelser tit lider under ikke at være i stand til at kunne noget nyt, er det netop, hvad det lykkedes Walter Murchs film. Det er fascinerende at se Oz-verdenen i en mørkere udgave, der nærmest kan beskrives som post-apokalyptisk. Det lykkedes sågar at introducere en ny samling karakterer, som det lykkedes at gøre ligeså interessante som originalens. ‘Return to Oz’ er en særegen og anderledes fortsættelse, som har bid og nærvær. MS

Jim Hensons arv Hvis der er nogen, der i nyere tid har haft evne for at skabe mindeværdige karakterer, er det ‘The Muppets’, som i sin tid blev skabt af Jim Henson. Ligesom med så mange andre af disse store fænomener er Kermit, Miss Piggy og Fozzie Bear blevet voldsomt udvandet over årene, og ‘The muppets’ Wizard of Oz’ (2005) er muligvis lavpunktet eller i det mindste et af dem for Jim Henson og kompagnis skabninger. Det er trist at se de karakterer, som vi er mange, der holder af, i en så overfladisk genfortælling af ‘The Wizard of Oz’. Der er ikke det hjerte eller den grundstemning af kreativ historiefortælling, som særligt de tidlige ‘Muppets’ film emmede af. Det er gået for stærkt med denne genfortælling, der til tider virker mere som en reklame for Ashantis generiske R’n’B end som en historie, som skaberne har syntes var værd at opdatere eller have lidt sjov med. Udover et enkelt sjovt indslag, hvor Quentin Tarantino dukker op i en cameo, er filmen ikke morsom, og det kombineret med den falmede charme, gør for en mildest talt flad filmoplevelse. MS

Troldmanden fra Oz møder Michael Moore Konspirationsteorier er underholdende, men det kan også være farligt, når nogle mennesker får radikale idéer om verdenssituationen. En sådan har forfatteren og filmmageren Bill Still i høj grad. Hans "dokumentar" 'The Secret of Oz', som udkom i 2009, kort efter finanskrisens udbrud, fortæller, hvordan vi lægger under for bankerne, fordi vi lader dem kontrollere samfundets pengestrømning og låne flere penge ud, end de reelt har. Hvad har dette med Oz at gøre? Jo, Bill Still mener at kunne tolke L. Frank Baums bog netop i denne kontekst med en gennemgående symbolik, som Baum dog aldrig selv bekræftede. En symbolik som i øvrigt er fuldstændigt fjernet fra musical-udgaven, først og fremmest på grund af ændringen af Dorothys sko fra sølvfarvede til rubinrøde. Bill Stills to timer lange konspirationsdokumentar præsenterer en grundig historisk gennemgang fra romertiden frem til udgivelsesåret for 'Troldmanden fra Oz', og tager derefter fat på fortolkningen af bogen. Teorien er troværdig og velunderbygget, men som enhver anden konspiration er den umanerligt entydig... og dermed farlig! Men ganske underholdende. JP

B-film med STORE ambitioner Allerede på rollelisten er man advaret om, at den stort anlagte ‘Witches of Oz’ (2011) er en B-filmsproduktion. Lance Henriksen og Christopher Lloyd er begge ikoniske skuespillere, som efterhånden har gjort det til en metier at medvirke i spændingsfilm af tvivlsom kvalitet. Instruktøren Leigh Scott er “kendt” for sit arbejde på det kontroversielle selskab The Asylum, hvor han blandt andet har stået bag ‘Transmorphers’ (2007). Selvom ‘Witches of Oz’ ikke er en Asylum-produktion, kunne den meget vel have været det. Den er klistret til med halvdårlige computereffekter og ringe skuespilpræstationer, og det storladne soundtrack er tydeligvis indspillet med et digitalt symfoniorkester i discountklassen. Man får i det hele taget fornemmelsen af, at filmen puster sig større op, end den egentlig er. Det er synd, for Leigh Scotts moderne, episke fortolkning af universet er faktisk fin, med gode referencer til Oz-bøgerne. Inspireret af det Tim Burton gjorde med ‘Alice in Wonderland’ og nu Sam Raimi med ‘Oz the Great and Powerful’, har Leigh Scott haft sine udfordringer i at nå ambitionsniveauet med et 40 gange mindre budget. JP

KAVALKADE-KANALEN
Trailers og andet videomateriale fra filmene.